top of page

THE 4 SEASONS - RESENSED

Hvad er det allerførste, du kan huske? Er det duften af din bedstemors småkager, af din mors parfume, af frugttræerne i din børnehave eller af den sæbe, du altid vaskede dig med, før du tog i skole? Netop dufte er stærkt forbundet med følelser og minder, og meget forskning peger på, at netop lugtesansen er den eneste af sanserne, der er direkte forbundet med den del af hjernen, der har med følelser og minder at gøre.

 

Med The 4 Seasons - Resensed tager Ensemble Hermes, den spanske duftkunstner Klara Ravat og lysdesigner Anders Kjems publikum med på en rejse gennem tid og rum, gennem minder og drømme, og lader duftene og musikken drage dem ind i en verden af smukke forårsblomster, sommerens pulserende natteliv, efterårets silende regn og pejsens knitrende ild i den iskolde vinter.

 

Koncerten sammenfletter uddrag af Vivaldis, Piazzollas og Richters værker om de fire årstider på en måde, så publikum oplevede én årstid ad gangen i tre forskellige versioner med improviserede overgange. Ensemblets tre faste violinister optræder som solister i de tre værker.

Ensemble Hermes - De fire årstider (23 of 92) (2).jpg
Ensemble Hermes - De fire årstider (50 of 92).jpg
Ensemble Hermes - De fire årstider (38 of 92).jpg
Ensemble Hermes - De fire årstider (60 of 92).jpg
bottom of page