top of page

La Follia

La Follia
La Follia

Tid og sted

25. feb. 2024, 15.00

Museum Ovartaci, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N, Danmark

Om eventet

Follia kan oversættes med dårskab, galskab, fjollethed eller vanvid. Follia-temaet – et karakteristisk rytmisk og harmonisk skema – er et af de ældste europæiske musiktemaer, hvor oprindelsen fortaber sig på den iberiske halvø engang i middelalderen, mens navnet peger mod at have drevet bønder til vanvid i vild dans. Siden 1500-tallet har både navngivne og unavngivne komponister brugt det som middel til at udtrykke sig musikalsk, ikke mindst i musik for strygere, hvor folliaer danner en central del af repertoiret.

Til denne koncert har Ensemble Hermes derfor sammensat nogle af de vigtigste historiske folliaer samt en nykomponeret follia af komponist Christian Balvig, alt sammen i en times uafbrudt flow, hvor nyt og gammelt væves sammen af improviserede og nyskrevne overgange, skrevet for strygerensemble, barokguitar og slagtøj. Flere af de historiske folliaer er også blevet taget under kærlig behandling af Balvig, der med nye arrangementer tydeliggør de kreative tekniske virkemidler som de enkelte komponister har brugt for at give deres Follia deres eget særpræg.

Hermed vil Ensemble Hermes give et bud på hvordan folliaen som genre kan spille en rolle i dag, ikke mindst set i lyset af de måder det menneskelige sinds variationer anskues på i en moderne kontekst, om det så gælder sårbarhed, kreativitet eller psykisk sygdom. Vi er særligt glade for, at Museum Ovartaci vil tage del i projektet ved at bidrage med vidensdeling, inspiration og rammer til en koncert, der kommer til at bevæge sig rundt på museet og være i dialog med udstillingen.

Der er med billet til museet fri entré til koncerten.

Reservation: https://event.it/ovartaci/event/yukqxs?fbclid=IwAR0ePI27SzmTVdPrnw7Wd63VU1stJePmBQmtWUHRbJA0z3SRLuoBYz8uXbA

Program:

Folliaer af bl.a. Rodrigo Martinez, Francesco Geminiani, J. S. Bach, C. P. E. Bach, Rachmaninov og Christian Balvig.

Koncerten gennemføres med støtte fra William Demant Fonden og Statens Kunstfond.

Del dette event

bottom of page