top of page

Ensemble Hermes + Christina Åstrand

Ensemble Hermes + Christina Åstrand
Ensemble Hermes + Christina Åstrand

Tid og sted

15. aug. 2024, 19.30

Saltum Kirke, Tinghøjgade 83, 9493 Saltum, Danmark

Om eventet

Endnu engang gæster Ensemble Hermes sommerfestivallen Vendsyssel Festival!

Ensemble Hermes skyder en ny sæson i gang sammen med stjerneviolinisten Christina Åstrand i et bredt program, der kredser om nordisk musik, og som sætter denne over for musik fra den store verden. Musik er en stærk markør for et lands kultur, og mange klassiske komponister gennem tiden har fundet inspiration i den traditionelle musik og folkemusikken - hos nogle inkorporeres folkemelodier meget direkte, mens der hos andre måske blot er tale om en “farvning” af musikken, som er sværere at sætte ord på.

Programmet byder bl.a. på ny dansk musik, nemlig Signe Lykkes “A thin film of sleep” for soloviolin og 14 strygere, der beskriver overgangen fra den lette til den dybe søvn og som udforsker og udfordrer orkestrets klangfarver. Der er således lagt op til et ganske særligt musikalsk møde mellem ensemblet og Christina Åstrand, som også træder frem som solist i perler af finske Sibelius, svenske Elfrida Andrée og norske Carl Gustav Sparre Olsen.

Som modstykke til de nordiske toner spiller Ensemble Hermes argentinske tangorytmer af Piazzolla, georgiske folkesange af Tsindsadzes, Bartoks Rumænske Folkedanse og Elgars elskede Serenade for Strygere, før det hele ender “hjemme” med noget så lokalt som en Sekstur fra Vendsyssel.

Det fulde program for koncerterne er:

  • Elfrida Andrée: Andante quasi recitativo
  • Signe Lykke: A thin film of sleep
  • Jean Sibelius: Norden, op. 90, no. 1 (arr. Per Salo)
  • Edward Elgar: Serenade for strygere

-pause-

  • C. G. Sparre Olsen: 6 gamle bygdevisur fra Lom, op. 2
  • Sulkhan Tsindsadze: Indi Mindi
  • Astor Piazzolla: La Muerte del Angel
  • Bela Bartok: Rumænske Folkedanse
  • Trad., arr. Den Danske Strygekvartet: Old Reinlender fra Sonndala & Sekstur fra Vendsyssel

Koncerten gennemføres med støtte fra Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden.

Del dette event

bottom of page