top of page

Bølgernes Musik

Bølgernes Musik
Bølgernes Musik

Tid og sted

19. jun. 2024, 20.00 – 21.00

København, Nørregade 39, 1165 København, Danmark

Om eventet

Inspireret af eventyret om Den Lille Havfrue fortæller forestillingen Bølgernes Musik en historie om havets mystik, havfruernes fortryllende dans og om mødet mellem menneske og natur. Dansere og musikere indgår i en fælles koreografi, hvorigennem forestillingen berører temaer som skrøbelighed, grådighed, længsel og menneskets forhold til naturen. Forestillingen er udarbejdet af aarhusianske Ensemble Hermes i samarbejde med danserne Jasmine Gordon og Elena Nielsen og lyskunstner Anders Kjems. Der spilles bl.a. musik af Ravel, Schubert, Marc Mellits og Caroline Shaw. 

Om kunstnerne

Jasmine Gordon og Elena Nielsen er dansere af højeste kaliber, der ofte kan opleves i de største danske teater-, danse- og musicalproduktioner. Ensemble Hermes er et strygerensemble, bestående af syv unge musikere. De spiller uden dirigent og med en kammermusikalsk tilgang som hovedfokus, hvilket sammen med en insisteren på musikalsk udøvelse af højeste kvalitet giver deres koncerter et helt særligt nærvær. Ensemblet skaber koncerter, der altid danner en sammenhængende fortælling, og som giver publikum mulighed for at opleve klassisk musik på nye måder.  

Ensemble Hermes: Romane Queyras, Nicolas Sublet, Agnes Hauge Mortensen,  Rebecca de Carvalho e Silva Fuglsig, Gabriella de Carvalho e Silva Fuglsig & Malte Schmidt-Hemmet

Dans og koreografi: Jasmine Gordon & Elena Nielsen

Lys: Anders Kjems

Kostumer: Leticia Gordon

Billetter: https://www.folketeatret.dk/shows/boelgernes-musik/#

Forestillingen er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Louis Hansens Fond, Beckett Fonden & DMF.

Del dette event

bottom of page