Ensemble Hermes — strygerkollektiv på vej til koncert

EnsembleHermes

Hvad nu hvis kærligheden til musikken kunne flyde direkte ind i publikums hjerter — og blive til fælles øjeblikke, smil og minder? Hermes er budbringeren mellem verdener, hvor musik forbinder os på tværs af virkeligheder.

(Siden 2018)

Om Hermes

Ensemble Hermes er et Aarhus-baseret musikerkollektiv bestående af syv unge professionelle strygere, som har specialiseret sig i at skabe utraditionelle koncertprojekter, der forbinder musik med andre kunstarter gennem stærke temaer og koncepter. Vi spiller i udgangspunktet uden dirigent og dyrker altid en lyttende og kammermusikalsk tilgang til musikken. Ved således at gøre afstanden mellem musik og musikere mindre, er det vores mål gennem større personligt engagement at fremmane en dybere forståelse af musikken og transformere disse til intense koncertoplevelser.

Artist in Residence

Ensemble Hermes er på Musikhuset Aarhus’ invitation indtrådt som Artist in Residence hos dem i perioden medio 2025 til medio 2027. Det betyder, at vi ofte vil være at finde i deres sæsonprogram, da vi med Musikhusets støtte udvikler og gennemfører en række koncerter og forestillinger til deres scener.

Nyskabende klassisk

Ensemble Hermes består af syv professionelle strygere fra Aarhus. Med nysgerrighed og kreativitet arbejder vi kollektivt med produktionen af koncerter fra idé til præmiere.

Vi skaber koncerter, der gennem en kreativ tilgang til koncertformer, valg af repertoire og koncertsteder danner en sammenhængende fortælling, og som giver publikum mulighed for at opleve klassisk musik på nye måder. Ved at prioritere kreativitet og opmærksomhed på detaljer i alle aspekter, fra programplanlægning og påklædning til samarbejder og sceneopsætning viser ensemblet en forpligtelse til kunstnerisk innovation.

Violin

Romane Queyras

Romane er Ensemble Hermes koncertmester, og er desuden fast violinist i Randers Kammerorkester og i det franske Le Concert Ideale.

Hun har studeret hos Marianne Piketty på CNSM i Lyon, og hos Mo Yi på UdK i Berlin og DJM i Aarhus - hvorfra hun debuterede i 2020. Romane er en efterspurgt kammermusiker og solist - bl.a. på vigtige festivaler som Les Rencontres Musicales de Haute Provence og Festival Haut Limousin.

Hun har i sit professionelle virke samarbejdet med bl.a. Nicolas Dautricourt, Sergey Malov og Jean-Guihen Queyras. I 2014 vandt hun andenpræmien i “Young Talent with Orchestra” i Italien og er ligeledes prisvinder i festivalen Mille Sources & Dordognes konkurrence i Frankrig.

Romane spiller på en Italiensk violin fra 1733.

Romane Queyras

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om kommende koncerter.

CVR: 40425640

Made by Horizen